lunduniversity.lu.se

I dialog med Proust. Den danske Proustreception gennem hundrede år

I dialog med Proust. Den danske Proustreception gennem hundrede år

Neal Ashley Conrad Thing
I dialog med Proust. Den danske Proustreception gennem hundrede år
2015

Danska

ISBN: 9788779173897
Publisher: Multivers

I dialog med Proust aktualiserer den franske forfatter Marcel Prousts betydning for Danmark. Afhandlingen leverer et nyt kapitel til dansk litteratur- og åndshistorie. For første gang blotlægges den franske forfatters indvirkning på dansk litteratur og kultur. Det forsknings- og formidlingsmæssige sigte er at kaste lys over den påvirkning og indflydelse, som Prousts verdenberømte roman À la recherche du temps perdu (1913-27), har øvet på danske kritikere, litterater, forfattere og kunstnere fra Kai Friis Møller til Jesper Christiansen, fra den blev oversat i 1930'erne og læst og beskrevet op gennem århundredet. Afhandlingen viser på hvilke måder den danske reception har medvirket til at ændre opfattelsen af Proust, således at På sporet af den tabte tid i dag fremstår som et langt mere flertydigt værk end før - med fremtiden for sig på dansk grund.

Afhandlingen er skrevet af doktorand i litteraturvidenskab Neal Ashley Conrad Thing, som også fungerede som redaktør på nyoversættelsen af På sporet af den tabte tid, og ligeledes forfattede Proust i Danmark. 1913-2013.